Prototyping Workshop
Lav en Dating-app

Jeg arbejdede i gruppe 8 sammen med Ingrid, Carl Emil og Simon, hvor vi fik stillet opgaven at udvikle en dating-app. Vi valgte hurtigt at gentænke briefen og skabe en venne-dating app – en platform for unge 18-25 årige, der gerne vil udvide deres netværk uden at det behøver at handle om romantik.
Idégrundlag
- Mange unge oplever det som svært at danne nye relationer efter gymnasiet eller når man flytter til en ny by.
- “Venne-dating” skal normalisere det at søge nye venner – gøre det lige så uproblematisk som at downloade en dating-app.
- Vi kombinerer personlig matching med fælles events, så man hurtigt kan mødes i virkeligheden.
Formål
- Formålet er at nedbryde tabuet omkring at “søge venner”.
- Ved at kombinere person-til-person matching med små, overskuelige events bliver det nemt og naturligt at mødes – og relationerne kan opstå organisk i virkeligheden.
- At gøre det nemmere for folk at finde begivenheder baseret på interesser.
Processen
Vi startede med en fælles brainstorm og mindmap, hvor vi undersøgte de udfordringer unge møder, når de skal skabe nye relationer. Ud fra dette lavede vi en hurtig desk research om lignende apps, og vi definerede derefter vores primære målgruppe: unge, der er flyttet til en ny by eller har svært ved at finde nye fællesskaber.
1. Prototype
På baggrund af denne viden lavede vi de første lo-fi wireframes, hvor vi fokuserede på to hovedfunktioner:
- Match på fælles interesser (klassisk swipe-funktion, men venskabsfokuseret).
- Events, hvor brugere kan oprette aktiviteter som fx “Fællesspisning”, “Skrikkeklub”, “Social-run” eller “Brætspilsaften”.


Brugertesting
For at validere vores idé om en venskabs-app til unge 18–25 år, gennemførte vi tre kvalitative interviews. Formålet var at forstå, hvordan målgruppen oplever det at skabe nye relationer, hvilke løsninger de allerede bruger, og hvordan de reagerer på vores koncept. Her er nogle af de gennemgående teamer i vores interviews:
Svært at møde nye venner:
Alle tre testpersoner beskrev det som ret svært at få nye venskaber – især uden for traditionelle rammer som studiestart eller bylivet.
Findes der apps der minder om?
De nævnte enten kun at have brugt datingapps eller at søge tilfældige events online. Ingen havde en dedikeret platform til at finde nye venner, og kunne se at det kunne være relevant.
Tabu omkring “at lede efter venner”:
Både mænd og kvinder påpegede, at det kan føles lidt “tabubelagt” at opsøge nye relationer, og at en app skal fremstå naturlig og uformel for at fungere.
Efter brugerinterviewene begyndte vi så småt at udarbejde de første low-fi frame mockups i Figma.
Formålet var at omsætte de vigtigste funktioner – match på interesser og event-opslag – til en visuel struktur, så vi hurtigt kunne få feedback på flow og navigation.
Vi startede helt enkelt med grå bokse og placeholder-tekst, så vi kunne fokusere på informationshierarki og brugerrejse frem for grafik.
Allerede her blev det tydeligt, at event-delen fyldte mere end vi først havde tænkt, og vi justerede derfor layoutet, så det blev nemmere at finde og oprette begivenheder.
2. Prototype
-Lo-fi wireframe i Figma
Denne tidlige prototyping i Figma gjorde det muligt at:
- teste ideer uden at binde os til endeligt design
- opdage små problemer i navigationen tidligt
- arbejde iterativt – vi kunne hurtigt ændre og sende nye versioner rundt i gruppen.
Arbejdet med de første frames gav os en fælles forståelse af, hvordan appen skulle føles i brug, og lagde grundlaget for de hi-fi skærme vi senere udviklede.

Appens visuelle identitet
Farvepalette
- Primær blå: #084CAD – skaber troværdighed og ro.
- Primær koral: #EF6F47 – giver energi og venlighed.
- Baggrund: #FFFCF7 – en lys, varm tone, der gør interfacet luftigt og imødekommende.
- Tekstfarve: #2F2F2F – mørk, letlæselig og neutral til overskrifter og brødtekst.

Vores tanker bag vores farvevalg var at vi ønskede, at appen tydeligt skulle adskille sig fra klassiske “dating-apps” og i stedet signalere fællesskab, tryghed og energi. Derfor arbejdede vi med en moderne, skandinavisk stil, hvor enkelhed og ro kombineres med et ungt, friskt udtryk.

Primært logo

Sekundært logo (submark)

App-icon
3. Prototype
– Hi-fi wireframe i Figma:






Vi blev ikke helt færdige, så denne side er lidt ufuldendt…
Refleksioner over workshoppen
Arbejdet med app-projektet i prototype-workshoppen gav mig en tydelig forståelse for, hvor vigtigt det er at teste tidligt – flere af de ændringer, vi endte med at implementere, ville vi ikke selv have opdaget uden feedback fra brugere. Jeg oplevede også, hvor stor betydning designvalg og tone of voice har for at signalere fællesskab frem for klassisk dating.
Samarbejdet i gruppen fungerede rigtig godt. Vi fordelte opgaverne ud fra styrker: nogle arbejdede med grafisk design, andre med konceptbeskrivelse og interaktionsdesign. Jeg arbejdede primært med appens layout og visuelle identitet, da det klart er det område, jeg finder mest interessant. Den iterative proces – fra idé, til prototype, til feedback og justering – gav mig en praktisk forståelse for, hvordan man udvikler et digitalt produkt i et team.
Hvis vi havde haft mere tid til workshoppen, kunne vi have gennemført en ekstra testrunde med flere brugere for at validere de sidste ændringer og få yderligere feedback på appens flow. Projektet viste dog allerede, hvor meget brugerinddragelse kan løfte en idé fra koncept til et mere gennemarbejdet produkt.
