Min studiegruppe til P3

Jeg var i gruppe med Sine, Mathias og Lucas.

Det har været virkelig rart at have nogen at sparre med igennem projektet. Vi fik hurtigt etableret en kultur, hvor vi var gode til at tjekke ind hos hinanden. Vi havde vores første møde sammen efter SilentFeedback. Her gennemgik vi den kritik, vi hver især havde fået, og hjalp hinanden med at oversætte feedbacken til konkrete handlingsplaner. Her lærte vi også hinanden lidt bedre at kende, da vi aldrig havde arbejdet sammen før.

Gennem hele projektet har vi brugt Discord som vores primære kommunikationskanal. Hvis jeg stødte på en kode-udfordring eller gik i stå designmæssigt, kunne jeg bare skrive derinde. Det har givet mig en stor tryghed i processen og gjort det nemmere for mig at arbejde selvstændigt, fordi jeg vidste, at hjælpen aldrig var langt væk.

Sine og jeg havde mødtes nogle gange på Kaffeværket for at studere sammen. Det var virkelig rart at sidde med det sammen og hygge omkring det.

En af dagene havde vi et fælles møde på Kaffeværket, hvor vi arbejdede sammen en hel dag. Det var både hyggeligt og meget lærerigt. Fordi vi har forskellige kompetencer, var det inspirerende at følge hinandens arbejdsprocesser. Det blev hurtigt tydeligt, at vores forskellige styrker supplerer hinanden rigtig godt.

Det har været virkelig dejligt og lærerigt at arbejde sammen med Sine, Lucas og Mathias. Vi fungerer godt sammen både fagligt og socialt og jeg kunne sagtens forestille mig at arbejde sammen med dem til fremtidige projekter.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *